Frostsprængning

Frostsprængning vangså

Hvis vandet i en bygnings vandrør fryser til is, vil den udvidelse, der sker når vand bliver til is, få røret til at revne og dette kaldes frostsprængning. 

Hvordan opstår frostsprængningen og hvordan kan man forebygge dette?

Frostsprængning sker oftest for rør og vandmålere, som er placeret, så de kan udsættes for kulde og frost, hvilket man for eksempel ser i sommerhuse eller uopvarmede udhuse eller garager. Her er der risiko for at vandet i rørene fryser til is og får rørene til at sprænge, hvilket kan give en grim overraskelse, når frosten bliver afløst af tøvejr.


Ansvaret for at undgå frostsprængning og efterfølgende vandspild ligger hos forbrugeren, så forebyggelse kan spare dig for mange penge.


Det er altid en god ide, at kigge til sin vandmåler, men især hvor frosten er sat ind, kan det være ekstra godt at tjekke. Find ud af, hvor vandmåleren sidder - hvis den er placeret udsat, skal du have sikret den. Hvis det ikke er gjort godt nok, risikerer du, at vandinstallationerne fryser, og så fosser vandet ud, når det bliver tøvejr igen.


Det kan som sagt blive en dyr fornøjelse, da forbrugeren selv hæfter for vandspild som følge af frostskader og det vil også være nødvendigt at skifte vandmåleren, ligesom installationerne kan være ødelagt, og man kan have fået øvrige skader forbundet med frostsprængningen.

Er vandmåleren frostskadet og dermed ikke tæller, så har man pligt til straks, at sørge for udskiftning af denne. Kontakt en autoriseret VVS'er for at udskifte vandmåleren. 

Hvis skaden er sket, vil vi anbefale at læse yderligere her: thistedvand.dk/kundeservice/vandspild

Vedligeholdelse af målerbrønd

Frostsprængninger kan også ske i din målerbrønd. Brøndene findes i flere varianter. Fælles for alle målerbrønde er, at der skal være et isoleret dæksel, som sidder korrekt fast. Gør det ikke det, kan det være årsag til frostsprængninger.


Du skal være opmærksom på, at brønden er ren og grundvandet ikke står op i brønden. Hvis der er jord i brønden skal det fjernes. Hvis der er grundvand i brønden, kan det være nødvendigt, at lave dræn.

Isolering

Ekstra isolering af brønden kan til en vis grad hindre frostsprængning. Isolering kan udføres direkte på rør og måler eller med isoleringsmåtter, som er beregnet til formålet. Vær opmærksom på, at ekstra isolering kun er med til at udsætte frosten.

 

Frostsprængninger rammer ikke kun sommerhuse. Det kan også ramme et parcelhus eller en virksomhed. Det går som regel okay, så længe huset er beboet, og installationerne løbende bliver tilført lidt varme ved, at man bruger af vandet. Men hvis man så tager på en uges vinterferie, vil nogle desværre opleve, at vandet er frosset, når de kommer hjem igen.

Projekter

Driftsinfo 0
Projekter 6