I henhold til EU-udbudsdirektivet udbyder Thisted Spildevand A/S kontrakt for vedligeholdelse af ca. 270 pumpestationer og 50 bassiner i hele Thisted Spildevands forsyningsområde.
Opgaverne omfatter vedligeholdelse af maskinelle anlæg (pumper, ventiler mv.) og elinstallationer med døgnvagtordning og udkald. Derudover omfatter opgaven renholdelse og spuling af anlæg og pasning af udenomsarealer.
Opgaven udbydes som en samlet entreprise. Kontraktperioden er 3 år med option på forlængelse med 2 år.
Yderligere oplysninger fremgår af EU-annoncen.